Fliselægning i Nordsjælland og København
Søger du en dygtig murer til fliselægning eller opsætning af klinker? Så brug Mester Murer
Flisearbejde er vores speciale. Fliselægning kræver perfekt præcision, hvis slutresultatet skal stå snorlige – og det skal det. Uanset flisernes størrelse, format og mønster sætter vi en ære i at få beskæringer og fugeforløb til at gå pænt op, og nyder arbejdet med de bittesmå tolerancer, der er ved fliselægning.
Mester Murer er specialist inden for flisearbejde i form af fliselægning og opsætning af klinker, som typisk kan være:
Når man laver opsætning af fliser og klinker, afhænger det smukke resultat også i høj grad af, hvordan man forbereder underlaget, som fliserne og klinkerne skal hæfte eller ligge på.
Opsætning af fliser og klinker – hvad er forskellen?
En flise er fremstillet i sten, beton eller brændt ler. Fliser i brændt ler er glaserede, ligesom klinker, men er typisk ikke så stærke som klinker. Der er også forskel på forskellige flisers hårdhed og slidstyrke.
Klinker er brændt ved en høj temperatur af kalkfattigt, jernholdigt ler – derfor er klinken trykstærk med stor hårdhed. Af samme grund anvendes klinker til gulvbelægning. De er svære at ødelægge og slide ned, og det gør dem ideelle til køkkengulve, badeværelsesgulve og bryggersgulve.
Mester Murer har solid erfaring med opsætning af klinker og fliselægning, hvorfor vi gerne vejleder om, hvilken flise eller klinke, der er bedst egnet i det givne projekt. At være en dygtig murermester er også at rådgive – men valget er naturligvis altid dit.
Vi kan løse opgaverne næsten uanset, hvor ujævnt et underlag er, og hvilket underlag det drejer sig om. Inden selve opsætning af fliser og klinker påbegyndes, forbehandler og grunder vi væggene, så der er et perfekt grundlag at påføre fliseklæber på. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, fordi det aldrig kan betale sig. Men vi kæler til gengæld gerne for detaljerne.
Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten i vores arbejde. Vi ønsker at have kunder, der er tilfredse med vores arbejde, og derfor går vi til ethvert projekt med høj faglighed.
Læs anmeldelser her